Tres kilo solskin

Tres kilo solskin

Description of the book

Island, det fattigste, det koldeste og det mørkeste land i Europa i starten af det 20. århundrede. Her lever drengen Gestur, som har mistet sin mor og sin søster i et sneskred og sin far efter et forfejlet hajfiskeri. En rig fisker tager Gestur under sine vinger, og han lever i sus og dus for en stund, før han sendes tilbage til den fattige Segulfjord, han kommer fra. En poetisk bonde giver ham husly, men Gestur vil ud i verden og tager hyre på en fransk fiskerbåd. Han må opgive det hårde liv ombord og vender tilbage til bonden og Segulfjord, hvor nordmændene er begyndt at gøre deres indtog med deres sildefiskeri, gode udseende og tønder fulde af solskin.
"Tres kilo solskin" er et storslået portræt af den islandske nations historie. Det er en tidløs ode til en nation og et folk, Der trods mørket og kulden og en barsk natur formår at løfte sig ind i den moderne verden.
Romanen modtog Den islandske litteraturpris 2019.

Hallgrímur Helgason er en af Islands helt store kunstnere. Han har en lang produktion af billedkunst, romaner, radiodramatik, skuespil, kulturessays og stand-up bag sig.
På dansk er udkommet "101 Reykjavik" (2001), "Islands forfatter" (2006), "Stormland" (2008), "Lejemorderens guide til et smukt hjem" (2009), "Kvinden ved 1000°" (2013) og "Søsyg i München" (2017).

What others think

Reviews of Tres kilo solskin