Dybt at falde
    
Share this book    
Lilliana, en ung stilfærdig kvinde, findes stranguleret på byens mest trendy reklamebureau en råkold novemberaften. Opklaringen viser sig at blive mere end almindeligt kompliceret. Den døde er nemlig så godt som anonym; hun har intet efternavn, ingen adresse, intet personnummer. Selv ikke Lillianas arbejdsgiver kender til hendes eksistens, og der er tilsyneladende ingen, der savner hende.
Efter få dage findes endnu en myrdet kvinde. Også hun er anonym, men dødsårsagen er en helt anden. Hænger de to forbrydelser sammen?
Ved et tilfælde blandes reklamemanden Dan Sommerdahl ind i efterforskningen, og han opdager et spind af hemmeligheder lige under overfalden i den fredelige provinsby. Langsomt tegner et uhyggeligt billede sig – af hvid slavehandel, kynisk udnyttelse og misforstået godgørenhed.
Dybt at falde er første bind i Anna Grues anmelderroste krimiserie med privatdetektiven Dan Sommerdahl i hovedrollen. De øvrige bind i serien er Judaskysset, Kunsten at dø, Den skaldede detektiv, Et spørgsmål om penge, Sidste forestilling og I lige linje.
Show more