Blod fra en sten
  
Share this book    
Fremragende krimi af forfatteren, der har gjort Venedigs elegance og forfald til scenen for sine bøger om den dygtige og karismatiske Commissario Brunetti. En illegal immigrant, der ernærer sig som gadehandler, bliver myrdet en kold nat lige før jul. I hans gemmer findes nogle formidable diamanter af stor værdi. Kommissær Brunetti bliver sat på sagen og undrer sig over motivet, for gadesælgerne er ganske vist ikke særligt vellidte, men heller ikke velstående. I mellemtiden lader hans overordnede ham vide, at eftersøgningen skal indstilles, da opklaringen af diamant- og mordsagen er i konflikt med nationens interesser. Som i de øvrige kommissær Brunetti-bøger går spænding hånd i hånd med stilsikre skildringer af kommissæren, hans smukke kone, kollegerne, de små gyder og stilfulde piazzaer, miljøet og den helt særlige stemning, der hersker i Venedig.
Show more